OpskrifterKokkeHviden om (copy 1) (copy 2)

KOKKENE

Her kan du læse mere om kokkene som deltager i Si' Omelet kampagnen. Nogle kommer fra de varme lande, mange har vundet internationale priser, mens andre har modtaget flere Michelin-stjerner. Fælles for dem er, at de alle har en stor passion for mad – og de deler deres viden med dig.

 

 

OMELET MED VANILLEMARINEREDE CITRUSFRUGTER

Til den søde tand
Personer: 1
Sværhedsgrad: 3


INGREDIENSER

3 æg
3 spsk letmælk
20 g sukker
10 g smør
1 tsk honning
1 spsk flormelis
2 kviste citronmelisse
Marinerede citrusfrugter:
1/4 appelsin
1/4 rød grapefrugt
1/4 lime
1/4 citron
1 dl vand
80 g sukker
1 stang vanille
 

 

Skær citrusfrugterne ud i fileter, og gem den overskydende saft. Kog vand og sukker med den flækkede vanillestang et par minutter. Tilsæt citrussaften og kog til en sirupsagtig konsistens. Træk gryden til side, og skrab vanillestangens korn ned i lagen, men gem en knivspids til omeletten. Mens lagen endnu er lun, tilsættes citrusfileterne.

Slå æggene sammen med en gaffel, tilsæt mælk, sukker og en knivspids vanillekorn. Hæld æggemassen på en varm pande med smør, og lad den stivne let. Saml æggemassen ved at løfte pandens håndtag en smule. Kom honning på panden, og lad det flyde ind under omeletten.

Vend omeletten ud på en tallerken med de marinerede citrusfrugter, og drys flormelis på toppen. Lav evt. et mønster med en glødende stegegaffel i sukkeret, og pynt med citronmelisseblade, strøget med æggehvide og drysset med sukker.

 

En omelet er 100 procent sikker, hvis den bliver stegt under et låg i 2 minutter.